Blikarbejde
Blikarbejde af højeste kvalitet
Hos VVS Amager mestrer vi alt arbejde inden for det traditionsrige fag, blikarbejde. Vores ekspertise dækker over en bred vifte af opgaver inden for bl.a. tag og tagrender, som vores kompetente blikkenslagere reparerer, udskifter og monterer. Derudover beklæder vi også facader, tage og kviste samt udfører inddækning af skotrender og skorstene.
Blikarbejde er en essentiel del af vedligeholdelsen af din bolig. I Danmark oplever vi ofte skiftende vejrforhold, som tit byder på regn og blæst. Vejret kan ikke undgå at sætte aftryk på din boligs overflader og facader. Med et stykke godt og grundigt udført blikarbejde, kan mange skader forebygges. Derfor er elementer som tagrender, nedløbsrør og beklædninger vigtige for vedligeholdelsen af din bolig, og kan på sigt spare dig mange penge på dyre facade- og tagreparationer.
Vi udfører vores arbejde med særlig respekt for din boligs æstetik og din stil. Derfor tilbyder vi forskellige materialer såsom zink, kobber og stål, så vi finder lige netop de materialer, der matcher din bolig. Blikarbejde handler derfor ikke kun om at beskytte og forebygge, men det handler i høj grad også om at give din bolig et flot og skarpt finish. Er du i tvivl om, hvad du har brug for? Kontakt os gerne for en uforpligtende snak, så finder vi en løsning, som passer dig.
Modtag et uforpligtende
VVS-tilbud
Facader, tagrender og nedløbsrør
Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at ejendommens facader og overflader bliver beskyttet. En simpel og essentiel løsning er tagrender og nedløbsrør. Disse sørger for at lede regn væk fra tag, facader og andre overflader, for på den måde at undgå omfattende fugt- og vandskader i din bolig. For yderligere beskyttelse af facader og tag, tilbyder vi løsninger som zink- og Icopal inddækning, som sikrer tætning og beskytter facaderne på din bolig mod regn, ved at lede vandet væk.
Der findes en række tagrender og nedløbsrør, som tilbydes i forskellige materialer og passer til individuelle ønsker og behov. Valget af materialet er ikke uden betydning, afhængigt af din boligs beliggenhed. Hos VVS Amager tager vi højde for din boligs omgivelser. Bor du tæt på vand eller åbne arealer, vil du ofte opleve, at din bolig er meget udsat for direkte regn og vind. Derudover kommer det også meget an på, hvilke materialer dit hus er bygget i, om du ønsker åbne eller lukkede tagrender, dit budget og meget mere. Vi hjælper dig gerne, med at finde den løsning, der matcher alle dine kriterier.
Skræddersyede løsninger
Hos VVS Amager udfører vi vores arbejde ud fra en grundværdi der bygger på, at vores håndværk skal være langtidsholdbart. Med vores service, kan du gå mange år, uden at opleve problemer med dit tag, tagrender eller facader. Selvom vi udfører et solidt stykke arbejde med et langtidsholdbart resultat, går vi aldrig på kompromis med dine ønsker.
Derfor tilbyder vi at udføre løsninger, som ikke bare er holdbare, men som også passer til din og din boligs stil. Du får stor medbestemmelse, når der skal vælges materialer til eksempelvis tagrender og nedløbsrør, og vi sørger for, at vi samtidig opfylder de praktiske behov i overensstemmelse med dine æstetiske ønsker. Du skal derfor kun koncentrere dig om at fortælle os, hvilke materialer, som du ønsker.
Modtag et uforpligtende
VVS-tilbud